Symptomer

HESTEN VISER SINE UDFORDRINGER FORSKELLIGT


Mange trænings- eller adfærdsmæssige udfordringer stammer fra ubehag, smerter eller begrænsninger i hestens krop. Udfordringer kan vise sig på forskellige måder alt efter hestens tilstand, erfaringsniveau og type.

Fysiske begrænsninger

Måske har hesten svært ved bestemte øvelser, er uens på volterne, har svært ved at gå ligeud eller ved at runde sig, sænker ryggen ved opstigning, ryster med hovedet ved kontakt på tøjlen, har problemer med at tygge maden, har svært ved bestemte gangarter, snubler eller har svært ved øgninger. Alle disse eksempler kan være tegn på låsninger, spændinger eller skævheder i kroppen, og er noget, som bør undersøges nærmere. 

Adfærdsmæssige tegn på problemer

Heste kan ikke tale med ord, men viser os med deres adfærd, hvis noget generer, er farligt eller frustrerende. Heste, som har ondt eller ubehag i kroppen, kan reagere ved at stejle i træningen, bide eller sparke ved strigling eller opsadling, bukke, se spøgelser, få pludselige angstanfald eller ved at lukke af for omverdenen. Nogle tegn kan være voldsomme, mens andre kan være mere fine. Fælles for reaktionerne er, at hesten ikke er "fræk", men blot reagerer på ubehag.

Bettina Stecher

Granvej 12

3200 Helsinge

40 59 03 03

kontakt@bettinastecher.com

www.bettinastecher.com