Sådan arbejder jeg

AFBALANCERING AF DIN HEST


Når jeg arbejder med din hest, laver jeg en afbalancering. Målet med afbalanceringen er en hest med en symmetrisk og afspændt krop, som er i balance. Både når det kommer til muskler, bindevæv, sener, ligamenter og skelettet.


Et besøg vil altid starte med en snak omkring din hest og de udfordringer, du oplever.


Inden jeg går i gang med afbalanceringen, vil jeg lave en ganganalyse, som giver et godt billede af hestens udfordringer.


Selve afbalanceringen bliver sammensat ud fra hvad jeg finder hos din hest. Der findes ingen standard opskrift for en afbalancering - den varierer fra hest til hest, og bliver skræddersyet til den enkelte hest.


En afbalancering kan bestå af målrettede teknikker inden for kranio-sakral terapi, massage, ledmobilisering, bindevævsmobilisering, akupressur, osteopatiske teknikker, udstræk og refleksøvelser.


Til sidst aftaler vi hvad du eventuelt selv kan gøre inden næste besøg.


KORT FORTALT

  • Jeg arbejder kun med blide teknikker, som ikke kan skade raske heste
  • Jeg arbejder ikke med syge heste eller heste på medicin
  • Jeg arbejder ikke med drægtige hopper
  • Jeg stiller ikke diagnoser eller igangsætter  terapi på deciderede skader, som ikke er udredt af en dyrlæge først
  • Jeg samarbejder gerne med dyrlæger eller andre relevante fagfolk
  • En fysiurgisk hesteterapeut kan ikke erstatte en dyrlæge, men supplere med fysisk terapi
  • Terapien kan ikke være årsag til udfordringer, som ikke i første omgang var tydelige, men som kan dukke op, når den mest udtalte udfordring er løst. Tværtimod er det en naturlig del af processen. Hesten vil altid aflaste, hvis den er begrænset et sted i kroppen, og kan  dermed få flere skader som følge af den oprindelige skade.

FØR EN AFBALANCERING

For at jeg kan arbejde på din hest, skal den være ren og tør i pelsen.


UNDER EN AFBALANCERING

Sørg for, at vi kan stå et sted, hvor der er ro, et plant underlag, lys og god plads. Afbalanceringen tager cirka en time, og det er vigtigt, at hesten er afslappet og jeg har optimale arbejdsvilkår.


EFTER EN AFBALANCERING

Lige efter afbalanceringen anbefaler jeg, at hesten enten bliver lukket på fold eller du går en kort tur med den, så kroppen kan komme igang med at udskille affaldsstoffer.


Hesten skal have fri 24-48 timer efter afbalanceringen. Det betyder, at den hverken må rides eller longeres i dette tidsrum. Dette skyldes, at kroppen skal have lov til udskille affaldsstoffer og finde sin nye balance. Masser af foldtid og gåture er dog rigtig fint.


Bettina Stecher

Granvej 12

3200 Helsinge

40 59 03 03

kontakt@bettinastecher.com

www.bettinastecher.com